Kunsten at gå langsomt

I mange år handlede mine gåture om at gå hurtigt og langt. Forstå mig rigtigt, der er intet galt med at få pulsen op tværtimod, men da jeg for snart 5 år siden fik min første stresskolaps så ændrede sig alt. Fra at nemt have kunne powerwalke alle søer rundt 3-5 ganger om ugen i højt tempo, kunne jeg lige pludseligt næste ikke magte en sø uden at føle mig skidt tilpas og anspændt i nakke og skuldre. Indimellem blev jeg simpelthen nød til at sætte mig ned på en bænk som en eller anden gammel pensionist og stirre ud i luften, inden jeg kunne rejse mig op igen. Det kan lyde helt absurt, men det var lige præcis sådan det var og det var bestemt ikke særligt sjovt.

I dag kan en god gåtur være at gå rundt alt fra en til alle søer. Det er dagsformen der bestemmer tempoet. Fordi at jeg den seneste tid følt mig lidt ekstra presset(det kræver energi at starte op som selvstændig) så udfordrer jeg mig faktisk lige nu ved at prøve at gå så langsomt som muligt og nyde naturen på min vej. Det er en øjenåbner i dobbelt bemærkelse. Lige pludseligt ser jeg planter, blomster, dyr, former, farver som jeg ellers ikke lagt mærke til. Det kan sikkert lyde helligt i nogens ører, men det er faktisk lige sådan det er. Jeg skulle vilje kalde det for en slags gående mindfulness. Det er rart for krop og sjæl og kan varmt anbefales hvis man synes at livet går lidt for stærkt.

Nu skal jeg videre med jobbet så jeg kan få krydset af lidt på dagens todo liste. Jeg ønsker dig en dejlig dag og kom gerne  med tip på hvad du gør for at balancere op i din hverdag. 

Alt det bedste til dig,

KH

Caroline